2 plans boliger

Lækre 2 plans boliger i Ugelbølle

Velkommen til vores 2 plans boliger.

Ved indkørslen til boligen er der opført et vognly med plads til 1 bil. Der er også plads til en ekstra bil – dog ikke under tag – hvis du har gæster eller 2 biler i familien. I forbindelse med vognlyet er der et fint redskabsrum med plads til cykler, golfudstyr, grill mv.

I underetagen bydes du velkommen i en lys entre, som leder ind til 3 værelser, velindrettet bryggers med vaskemaskine, tumbler og bordplade med håndvask samt husets badeværelse. Soveværelset er på 11 m2 med udgang til terrasse samt 2 værelser på hver 9 m2. Fra terrassen er der udgang til områdets grønne fællesarealer.

Fra entréen er der trappeløb til 1. sal, som byder på en skøn indretning med køkken/alrum og åben forbindelse til en lækker stue. I stuen er der udgang til en lille altan, hvorfra området og udsigten kan nydes. Fra de fleste 2 plans boliger er der en fantastisk udsigt over Aarhus bugten. På første sal finder du også et gæstetoilet samt et viktualierum i direkte forbindelse med køkkenet.

Ved 2 plans boligerne er der 15 ekstra parkeringspladser til områdets gæster.

Hvis du ikke har brug for 3 værelser, så prøv at tage et kik på vores 1 plans boliger – Klik her

Plantegning over 2 plans bolig

Fundet din nye bolig?

Kontakt os allerede i dag for at høre mere.
Du er velkommen til at ringe til os på tlf. 93 93 65 06